25-01-2022

En præsentation af 3 forfatteres bøger om menneskelig indsigt og styrke, om fejlbehandling og overgreb i psykiatrien.

Min lille bog, 58 sider, som jeg valgte at kalde "Ord - en digtsamling", repræsenterer både lidt af min styrke og lidt af min smerte.
Jeg synes i den grad Ord - en digtsamling er relevant for enhver borger i Danmark, ung, som ældre, hvad enten man eller woman har haft kontakt med den del af det etablerede sundhedssystem, som kaldes psykiatrien, eller ikke. Men jeg vil i det følgende, også gerne præsentere 2 andre forfatteres møder med psykiatrien, styrken i dem selv og kærligheden de rummer, samt en podcastserie, som for tiden kan høres på Danmarks radio.

Jeg har netop hørt podcasten i 5 afsnit med titlen "LSD-kælderen", som er tilrettelagt af August Dyrborg og Anne Skjerning, hvor de beretter om tusindevis af dokumenter i Rigsarkivet, som de har fået adgang til. Dokumenter som fortæller endnu et grufuldt kapitel i dansk psykiatris historie, om hvordan flere hundrede danskere, i kælderen under Frederiksberg hospital, i 1960erne, blev behandlet med LSD - med katastrofale følger for mange af dem.

Ingen af de læger og psykiatere som deltog i forsøgene med LSD behandling af patienter, og angiveligt heller ingen af "patienterne" lever den dag i dag, men flere af dem har fået erstatning for de overgreb de blev udsat for, og vi møder i disse podcasts nogle af deres nulevende pårørende, som fortæller hvor lidt de har vidst, og hvor voldsom indflydelse, det som deres forældre var udsat for, har haft også på deres liv og livsmuligheder.

Desværre fralægger en tidligere overlæge, som i podcast afsnit nr. 5 lægger afstand til LSD forsøgene, sig også medansvaret for at også han og hans generation af psykiatere og overlæger på psykiatriske hospitaler har udført livsfarlige behandlinger, med livslange konsekvenser for både de der er blevet fejl - og mishandlet, men også deres pårørende.
Det er noget som går igen og igen, hos mange ansatte i psykiatrien, som fortæller om deres arbejde, og de behandlingsmetoder de bruger - og efter min mening i høj grad misbruger.
Flertallet fortæller deres arbejdshistorie, som succes efter succes, uden overhovedet at erkende, at også de den dag i dag udfører tvangsbehandlinger, som for de der udsættes for deres gerninger kan være livstruende, at mange psykiatriske patienter dør mange, mange år før gennemsnitsalderen for danskere, og at rigtigt mange som heldigvis overlever, ofte må leve med eftervirkninger af overgreb og fejlbehandlinger, i form af livslange handicap , traumer og nedsat livskvalitet.

Det faktum, at de ansatte ikke evner at indse deres egne fejlagtige antagelser, af de mennesker de qua deres arbejde kommer i kontakt med, er slående, og burde få selv den mest hårdkogte psykiater til at vende blikket indad - og ændre syn på sig selv, og deres medmennesker.

Utallige danskere har i årevis sagt fra, verbalt, skriftligt, og fysisk, overfor overgreb, vold og tvang i psykiatrien, men dette til trods fortsætter læger og sygeplejersker deres arbejdsmetoder, som er de både blinde, døve og dybt menneskeligt uintelligente!!! Og politikerne har i årevis ikke vist evner for at ændre lovgivningen så fejlbehandlinger ikke sker igen og igen.
Det skal vi sammen ændre!!!

Ud over min egen bog: " Ord - en digtsamling", har jeg lyst til at fremhæve Dorrit Cato Christensens bog: "Kære Luise", og Rikke Ingemanns: "Dokumentardigt fra børnepsyk", som eksempler på vidnesbyrd om hvordan danske borgere behandles, tvangsbehandles og fejlbehandles i den danske psykiatri.

Det er efterhånden en del år siden jeg læste "Kære Luise", men jeg husker at jeg med mine egne oplevelser i bagagen, sad med dunkende hjerte, med tårer i øjnene og følte dyb sorg over hvordan en livsfrisk pige kunne ende sit liv, alt, alt for tidligt i det danske sundhedsvæsen. Dorrit viede i mange år sit liv til at gøre danskerne opmærksomme på hvad der også foregår i psykiatrien, og under en telefonsamtale med hende for år tilbage, bad hun mig i min kommende bog fortælle om den skjulte tvang, borgere uanset alder risikerer at blive udsat for. LÆS HENDES BOG, det synes jeg vi skylder Luise, for hun er i sandhed det egentlige offer, men jeg sørger naturligvis også med Luises mor, Dorrit, over tabet af hendes unge datter.
Rikke Ingemanns Dokumentardigt Fra Børnepsyk læste jeg for 2 uger siden, og igen, med min egen smerte trigget og nærværende, frygtede jeg til sidste kapitel hvad der var sket hendes datter og familien.

Heldigvis viser det sig, at de som jeg selv, valgte at kæmpe sig fri af psykiatriens fangarme, og ikke lade sig topstyre af mennesker, ansat i det offentlige, der, som Rikke Ingemann beskriver det, overhovedet ikke evnede at sætte sig ind i datterens og familiens situation, evner og resurser.
Bogen er lang, og der er mange vers, med typisk 4-6 linjer i hver, og jeg måtte tage den i mindre bidder, men alt i alt vil jeg sige, at bogen har sin berettigelse, og at Rikke, med både dyb alvor og smerte, kærlighed. humor og nødvendighed har skrevet en dokumentaristisk digtsamling, som fortæller en del af sandheden om en lille piges, og dennes families møde med det danske sundhedsvæsen.
Jeg synes absolut den er værd at læse.

Mange mennesker forstår overhovedet ikke den smerte, de afsavn, den ensomhed og den fuldstændige afmægtighedsfølelse, som kan ramme en, når man som individ isolers og påtvings ophold på en psykiatrisk afdeling, og der udsættes for daglige overgreb i et umenneskeligt hårdt miljø, måske tilmed omgivet af mennesker, som man ikke har meget andet tilfælles med end det at vi hver især er menneskelige individer, som tilfældigvis er påtvunget hinandens selskab.
Når man samtidig er afskåret muligheden for at være sammen med ens børn, tage livsvigtige beslutninger på egne vegne, og påtvunget medikamenter, som man ved reelt kan resultere i ens død, ja da er et ufrivilligt ophold på en psykiatrisk afdeling helvede på jord.!!!


Fælles for de tre bøger er den vrede og magtesløshed vi, alle tre forfattere, har oplevet i mødet med psykiatrien kom, og at vi alle tre, trods vores vidt forskellige historier, baggrunde og personlige viden og indsigter, uddannelse m.v. deler en smerte, på en gang ubærlig og dog båret i erkendelsen af, at det er nødvendigt både at sige udtrykkeligt fra, men også at bevare evnen til at rumme kærligheden og livet, og ikke mindst deraf muligheden for at overleve med sin intelligens og sit hjerte i behold og uden at miste livsmodet.
Tak til Dorrit og Rikke for jeres vidnesbyrd, jeg er glad for at have "mødt jer gennem jeres bøger".

Der skal så ufatteligt meget mere fokus på hvad der foregår bag låste døre og tykke mure i den danske psykiatri, og ikke mindst skal vi have meget større opmærksomhed på hvordan vi forebygger disse ulykkelige hændelser/kontakter, hvordan vi bliver bedre, både individuelt og sammen til at udvikle os og gennemleve livets mange udfordringer, uden at nogle mener sig berettigede til overtage styringen i vores liv, med surrealistiske uintelligente behandlingsmetoder og uden at nogen af os udsættes for denne umenneskelige adfærd.

Min egen bog, Ord - en digtsamling kan rekvireres via dette website, og ønsker du at købe bogen, koster den kun 100 kr., som kan betales via mobile pay eller netbank. Læs mere herom under Ord - en digtsamling, som du finder i menuen.

Af hjertet tak fordi du læser med.

Susanne Holgaard Svendsen.