28-01-2022

Det der gør mest ondt ......

Jeg sidder her kl. 4 om morgenen, kan ikke sove, selvom jeg godt ved det er det sundeste! For at vågne frisk og udhvilet efter en god lang nats søvn er helbredende, såvel fysiologisk som mentalt, ingen tvivl om det.
Bekymrer jeg mig for meget om mine børn og børnebørn og svigerbørn, om verdenssituationen og mine egne livsvilkår?

Hm, tja, måske.

Jeg har netop læst forordet i Ord - en digtsamling, hvor jeg har skrevet, at jeg på et tidspunkt i mit liv måtte sande, at jeg er den vigtigste person i mit liv, men hvad er mit liv værd, hvis folk omkring mig er trætte, ulykkelige og traumatiserede, og jeg selv bliver ulykkelig, trist og træt og mål - løs, når jeg oplever mig ude af stand til at hjælpe dem.
Jo tak, jeg har sandelig haft mit at slås med, mere end rigeligt på en gang endda, men det ændrer ikke ved, at selv om jeg er ovre det værste, kan nogle af dem jeg elsker stadig hænge fast i deres eget, og at vi på visse punkter er viklet ind i hinanden, fordi vi har gennemlevet nogle livssituationer, på en og samme gang, ved siden af hinanden, men samtidig milevidt fra hinanden.

Det går absolut bedre, det må jeg huske mig selv på, hver eneste gang jeg møder et menneske, som jeg elsker og holder af, og ønsker glæde og udvikling, men som på for mig at se, livsvigtige områder skubber mig og min viden fra sig, af grunde kun vedkommende dybest set selv kender - eller måske en dag når til en erkendelse af.
Det gør ondt at se, høre og mærke et andet menneskes sorg, smerte og de ting vedkommende slås med, og blive afvist.

Engang syntes jeg at jeg var en dygtig terapeut, og måske jeg var, men spørgsmålet er hvad det egentlig vil sige at være dygtig. For at opnå så stor selvindsigt, at ens bevidsthed kan rumme en selv, er ikke det samme som at andre mennesker, og slet ikke ens nærmeste kan bruge ens viden og indsigt, samt livserfaringer til noget i deres respektive liv.
Al personlig udvikling kræver vilje til refleksion, selvindsigt, og bevidstgørelse, om såvel de positive, som de negative sider i en selv.
Jeg er et sandhedssøgende menneske, lader mig ikke spise af med egne eller andres modstand mod at erkende sandheden.
Men sandheden har samtidig mange ansigter, alt efter hvem vi er, hvilke livserfaringer vi har, og hvordan vi forvalter vores liv, vores evner og muligheder - og vores evne-svagheder og umuligheder.

Jeg kan mene at nogen handler forkert, men jo tættere det menneske er på mig, jo sværere kan det være at nå det menneskes bevidsthed, fordi det er svært at komme over den barriere, som netop nærheden gennem mange år, også har skabt. En barriere af fejltagelser, af misforståelse, og svære livssituationer.

Men som sagt, vi er på vej, men jeg vil gerne gøre mere for de mennesker jeg elsker og særligt dem jeg selv har et medansvar for at have givet liv til, er det måske min pligt at være her for og støtte og elske hele mit liv, uanset hvad.

Jeg har gennemlevet perioder hvor jeg har været helt alene om stort set alt. I en grad, så jeg efterhånden tænker, at når alt andet skrælles af, jamen så er vi mennesker jo alene, men behøver vi føle os så alene?.
Jeg har lært at skatte de tidspunkter, øjeblikke, timer og dage, hvor jeg ikke føler mig alene, fordi jeg møder andre, og selv mødes med interesse, hjælpsomhed, respekt og kærlighed. For ud over min egen "livsflamme", hvis vi nu skal blive lidt i et poetisk ordvalg, så er det de øjeblikke, minutter og dage, hvor netop kærligheden næres.

Disse ord dedikerer jeg til mine børn, børnebørn og svigerbørn - og alle jer, som ordene måske, måske ikke, vækker genklang i.

Jeg er ikke længere så sikker på hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan, jeg kan mærke at jeg er blevet ældre, min krop vil ikke længere det samme som JEG vil.
Er det bare sådan det er at blive ældre, mere moden, på sin vis stærkere, men samtidig mere sårbar?, mere vis, men også vidende om alt det jeg ikke magter, fordi jeg har erkendt, at nok har jeg indflydelse på eget og andres liv, men andre har i samme grad indflydelse på mit og deres eget liv!

Jeg kan kun gøre det så godt som jeg kan, både på egne vegne og for mine medmennesker - well jeg er træt, så måske jeg alligevel kan indhente nogle timers søvn, inden solen forhåbentlig kaster lidt lys på mig - og dig.
Nogle gange ønsker jeg, at de yngre generationer vil være mere åbne overfor min viden, fordi jeg kan se mange af de ting de holder fast i ikke virker, og jeg er ked af at de lider, fordi de ikke tror på at de ved at foretage nogle andre basale livsvalg kan ændre mange ting i deres egne liv. Ikke mindst på det sundhedsmæssige område, hvor jeg hele mit voksen liv har samlet viden og erfaringer - helt lavpraktisk ved at bevare viljen til at prøve af på egen krop om noget virker eller ikke.
Men det er vel det "den vise gamle kvinde" må leve med til hun en dag ikke længere kan holde fast i sit eget liv, trods sin store visdom!!!??? .

Well, godnat - eller god morgen, alt afhængig af hvordan du ser på det. kl. er 5.30. :)

Foto: Min bog `Ord - en digtsamling` og to bud på alternativer til kødpålæg, nemlig vegansk pålæg med højt protein indhold og grøntsager, på hjemmebagt surdejsrugbrød.