25-02-2022

Fred, fred, fred, fred, fred, fred......

Fred er ikke blot et ord, men udtryk for en tilstand, et behov og et ønske.
Men desværre ikke et faktum, udbredt til hele verdens befolkning.

Krig i Europa, krigen så tæt på, at jeg i går studsede over en tydelig rumlen sydfra, og overvejede om bombardementer i Ukraine virkelig kunne høres helt til Syddanmark!
Først senere kom jeg i tanke om at det nok nærmere var tordenrumlen - og det er jo i virkeligheden ret sigende om hvad der fylder i ens bevidsthed, når der sker voldsomme ting, ikke bare i ens egen baghave, men i verden i det hele taget.

Jeg har været delvist bevidst om den slags siden jeg var ganske ung, og blev klar over, at jeg havde "arvet" en byrde gennem mine forældre og bedsteforældre, som levede under 2. verdenskrig, men ikke talte særligt meget om deres oplevelser.
Jeg har levet med angst for krig siden jeg var barn, og selvfølgelig er det et emne, som også nutidens børn og unge tænker over, og præges af.
Gad vide, om den og de personer, som sætter gang i krige, overhovedet evner at sætte sig i andre menneskers sted, men selv er så traumatiserede og underudviklede, at de kun vil hævn og magt, fordi de tror at de derved får oprejsning for deres personlige livssmerte og erfaringer!?

Den eller de personer mangler helt klart selvindsigt og dybdepsykologisk viden.
De mangler fred i deres hjerter og sind - i deres liv.

Vi skal lære at leve i fred, og rumme andres fred, i stedet for at lade os tirre af fred, i stedet for at kede os i fred, fordi fred er en tilstand som fremelsker evnen til at elske lidt mere, ja ligefrem at rumme kærlighed i alle ægte former.

Men jeg er også bevidst om, at jeg ikke selv har været fysisk til stede midt i en krigszone, og oplevet mine forældre blive frataget deres liv af en besætningsmagt, så hvad ved jeg overhovedet om sådanne rædsler, når det kommer til stykket?

Jeg mister mit ordforråd, taber tråden og bliver ydmyg i min reelle uvidenhed.
For vi VED først hvordan vi vil reagere når vi står midt i noget vi ikke har personlige erfaringer med at håndtere.

Jeg har selv stået i situationer, hvor jeg var frataget al indflydelse på hvordan jeg skulle leve mit liv, og var omgivet af mennesker, som behandlede mig som var jeg deres værste fjende, og selv om jeg ikke tror det kan sammenlignes med at være midt i en krigs inferno, død og rædsler, så ved jeg hvor vigtigt et middel, vores stemmer, ord, tanker og handlinger er, og hvor stærk en vilje der skal til for ikke at falde ned i samme uvidenhedens sorte hul, som de der skaber frygten og regimet.

Vi har, så længe vi er i live, mulighed for at udvikle vores fineste menneskelige kvaliteter, som for mig også indebærer at lære at udtrykke os så klart som muligt, blandt andet for at skabe forståelse, dele viden og erfaringer - og løsninger - individuelt og sammen med andre.